
Faktaboks:
Født 1982
Bor med min mand Thomas og vores to døtre
📞 Telefon:
60603319
📧 Email:
🕔 Åbningstider:
Mandag til torsdag: 6.30-16.15
Fredag: 6.30-15.30
📔 Adresse:
Engensvangvej 3, 9575 Terndrup
🐾 Husdyr:
Katte, kaniner, marsvin og høns
🧩 Efteruddannelse:
- Førstehjælp
- Den pædagogiske grunduddannelse (PAU)
📄 Tilsynsrapport:
Se vedhæftet fil
Værd at vide:
Naturen er omdrejningspunkt i hverdagen hos mig. Børnene vil gennem forskellige aktiviteter være aktivt deltagende i b.la. dyrkning af køkkenhave samt pasning af dyr såsom kaniner og høns. Ud over natur og udeliv tilbyder jeg også rammer indendørs, hvor der både er plads og rum til forskellige grovmotoriske aktiviteter, samt til de mere stille og fordybende finmotoriske udfordringer. Jeg bestræber mig på at børnene får varieret kost, som lægger sig op af det som Sundhedsstyrelsen anbefaler til aldersgruppen. Jeg gør meget ud af at få skabt nogle hyggelige rammer omkring spisesituationen. I disse situationer arbejder jeg bevidst på at motivere og vække lysten hos børnene til at smage på nye ting.
Værdier i mit arbejde
Som dagplejer vil I opleve mig som anerkendende, omsorgsfuld og nærværende. Jeg vil i tæt dialog med jer som forældre, skabe den bedst mulige struktur og de rammer der skal til, for jeres barn oplever trivsel, udvikling og læring. Vil I gerne have jeres barn tilbydes naturen og alt det udelivet har at bidrage med, vil jeg som dagplejer være et godt bud. Jeg nyder udelivet og igennem dagligdagen vil jeres børn være aktivt deltagende i aktiviteter med naturen i centrum.
Samarbejde med forældrene
For mig er et godt forældresamarbejde utroligt vigtigt, da det er jer, der kender jeres barn bedst. Jeg ser det som en af mine fornemste opgaver at få skabt det bedst mulige samarbejde med jer, med det mål at sikre kerneopgaven, som er at jeres barn trives og udvikler sig her hos mig. Derfor vægter jeg en ærlig og respektfuld kommunikation højt. Legestuegruppe
Rent praktisk betyder det at jeg finder det meget vigtigt, at jeg ved besked i forhold til, hvad der sker omkring jeres barn og hvordan barnet har det på hjemmefronten. Derved kan jeg bedre møde jeres barn, som det har brug for at blive mødt. I vil opleve at hos mig vil der altid være tid til en snak, jeg vil gerne dele alt fra bekymringer til gode historier med jer.
Jeg er tilknyttet legestuegruppen Tusindbenet i Terndrup, som har til huse i Børnehuset Aavangen, hvor vi har vores egne lokaler. Vi går i heldags legestue en onsdag om måneden.